Trægulv

Trægulv med KA Gulvservice

Går du og drømmer om et nyt trægulv?
Hos KA Gulvservice har vi i mere end 15 år specialiseret os i arbejdet med trægulve. Vi brænder for vores arbejde og kan være behjælpelige fra start til slut.
Vi arbejder med alle slags trægulve, og hjælper dig gerne med at finde frem til det helt rigtige gulv, ligesom vi også løser opgaven på effektiv og professionel vis, hvis du allerede har gulvet liggende og blot skal have det monteret af en fagmand.

Et væld af muligheder
Der er enormt mange muligheder i trægulve, både hvad angår pris, udtryk og funktion.
Hvis du fortæller om dine behov og hvilket udtryk du drømmer om, kan vi i fællesskab finde frem til en hensigtsmæssig løsning.

 

Materialet træ

Træ er et meget populært valg som gulvbelægning og har været det i rigtigt mange år efterhånden. Det anslås, at der i cirka 8 ud af 10 danske hjem bliver brugt træ som gulvbelægning.

Træ er et naturligt produkt, det betyder at træ også er et levende produkt, der udvider sig og trækker sig sammen alt efter luftfugtigheden, der hvor gulvet ligger. Det er vigtigt at tage højde herfor, når gulvet lægges.

Et trægulv kan være massivt eller parketopbygget. Et parketopbygget trægulv består som regel af tre lag.
Det øverste slidlag er det, du ser, når gulvet er lagt. Det består af den træsort, som gulvet er i.
Det midterste lag er ofte opbygget af massive nåletræsstave. Det giver gulvet en god styrke og gør, at det i mindre grad påvirkes af luftfugtigheden.
Det nederste lag er som regel et tyndt lag nåletræsfiner.

Et massivt trægulv kan slibes mange gange og har derfor en meget lang levetid. De fleste parketopbyggede trægulve kan også slibes, men hvor ofte afhænger af, hvor tykt slidlaget er. Slidlag under 2 mm kan ikke længere slibes.

Typer af trægulve

Der findes flere forskellige typer trægulve. De mest udbredte er plankegulve, skibsplankegulve, parketgulve og stavparketgulve.

Plankegulv
Et plankegulv er brædder i et stykke. Det giver et roligt, ensartet og eksklusivt udtryk. Udseendemæssigt et plankegulv den type af trægulve, der giver den bedste mulighed for at træets naturlige åretegninger kommer til udtryk på grund af plankens bredde.
Et plankegulv er et stærkt gulv, der kan holde i mange år. Ved massive planker kan der dog opstå revner mellem brædderne, når træet ”arbejder” som følge af forskellige luftfugtigheder.
Plankegulve kan både lægges som et svømmende og som et fæstnet gulv og fås også med kliksystem.

Skibsplankegulv
Et skibsplankegulv er i princippet det samme som et plankegulv. Forskellen består i den elastiske gummifuge, der placeres mellem brædderne. Fugen er oftest sort, men grå eller hvid gummifuge kan også vælges. Det kan især ved et mørkt plankegulv være flot med en hvid fuge.
Alle plankegulve og parketopbyggede 3-stavs gulve kan leveres som skibsplank eller skibsparket.

Parketgulv
Et parketgulv er to eller tre række af træstave, der er samlet til et bræt. Det mest udbredte er tre rækker. I et parketgulv vil farvenuancer være mere tydelige end ved et plankegulv, hvilket giver et mere levende udtryk.
Der er mindre sandsynlighed for at et parketgulv med lamelopbygning vil blive påvirkning af luftfugtighed, som kan føre til at der opstår revner mellem brædderne. Det skyldes brættes opbygning af flere stave.
Et parketgulv kan både lægges som et flydende og et fæstnet gulv og fås også med kliksystem.

Stavparket
Stavparket er betegnelsen for trægulv opbygget af enkelte smalle stave, der i den traditionelle udgave er 70 cm lange. Det lægges ofte i et klassisk sildebensmønster, men kun fantasien sætter grænser for hvilke mønstre stavparket kan lægges i. Et stavparketgulv er et af de sværeste gulve at lægge og skal også fuldlimes til underlaget.

Træets hårdhed

Der er stor forskel på træets hårdhed afhængig af træsort. Generelt er hårde træsorter mere slidstærke end bløde, hvilket bør overvejes når behov for gulvet slidstyrke afdækkes.

Bløde trægulve
Træsorter som Fyr eller Douglas giver bløde trægulve.
Der kan være risiko for at trykmærker fra f.eks. en stilethæl vil kunne ses på bløde trægulve.
Ved lud- / sæbebehandlede trægulve, vil ridser og trykmærker ofte rejse sig igen efter gulvvask, men de kan i nogle tilfælde være svære at fjerne helt.

Hårde trægulve
Træsorter som Eg, Ask, Valnød og Merbau giver hårde trægulve.
Den store fordel ved et hårdt trægulv er, at det er utroligt slidstærkt og der derfor skal noget mere til før gulvet bliver ridset og får trykmærker.


Hvor skal gulvet ligge?

Trægulve egner sig ikke lige godt til at blive lagt overalt i et hus, f.eks. vil et trægulv ikke være det oplagte valg i et badeværelse, ligesom det bør overvejes om det er det rette valg i køkken, bryggers og kælder.
I et køkken og i et bryggers er der ofte stor trafik og gulvet bliver meget slidt. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til træet slidstyrke, hvis valget falder på et trægulv. Ligeledes er det vigtigt at huske, at der i en kælder ofte kan være fugt, som skal medtænkes, når gulvet lægges. Derfor vil det ofte være en god ide at anvende et dampspærre.


Hvad skal gulvet kunne holde til?

Gulvet i nogle af hjemmets rum bliver slidt noget mere end i andre på grund af øget trafik og det er vigtigt at tage med i overvejelserne, når gulvtype vælges.
Det er også vigtigt, at tager højde for hvilket underlag gulvet skal lægges på. Alle trægulv kan lægges på en plan flade. Skal gulvet lægges på bjælker eller strøer, er det vigtigt at det er selvbærende.
Endvidere er det vigtigt at tage højde for eventuelt gulvvarme. Vær opmærksom på om gulvet er egnet til lægning ved gulvvarme.


Gulvets udseende

Når beliggenhed og slidstyrke af det nye trægulv er afdækket, skal trægulvets udseende overvejes. Skal gulvet være lyst eller mørk? Ønskes et trægulv, der har et rolig udseende eller et trægulv med mere liv og struktur?

Fordi træ er et naturmateriale, kan der forekomme nuance forskelle - Også selv om træsort og overfladebehandling på trægulvet er den samme. Farven på trægulvet vil desuden ændre sig med tiden, således at lyse træsorter bliver mørkere og mørke træsorter lysere.

Lyse trægulve
I Skandinavien har Lyse trægulve i mange år været at foretrække. Lyse trægulve giver en god kontrast til mørke og lidt tunge møbler og er samtidigt med til at skabe liv og dynamik.
Det lyse trægulv er ligeledes med til at skabe de rene linjer, som mange godt kan lide.

Lyse trægulve er velegnede til små og/eller mørke rum med sparsomt lysindfald. Her vil et lyst gulv få rummet til at virke større og lysere.
Træsorter som Ask, Ahorn, Birk og Bøg er oplagte muligheder.

Mørke trægulve
Blandt de Mørke trægulve er de rødlige og brune nuancer klassikere. De giver personlighed og varme til rummet ligesom strukturen ofte er mere eksotisk end andre trægulve.
Et mørkt gulv er godt at kombinere med moderne lyse møbler, da det skaber en flot kontrast. Ligesom den rødbrune farvetone i træsorten Merbau også er utrolig flot sammen med sorte lædermøbler.

Er der stort lysindfald i rummet hvor gulvet skal ligge eller er der tale om et stort rum med eksempelvis ovenlysvinduer, så er et mørkt gulv ligeledes et godt valg, da det absorberer lyset.
Træsorter som Merbau, Kirsebær, Wenge og Valnød er de mest anvendte.

Ønskes et trægulv, hvor gulvets udseende skal være midt imellem det lyse og mørke, er et egetræsgulv et oplagt valg. Eg er desuden kendt som en hård og meget slidstærk træsort, så der er tale om et gulv, der bliver smukkere og smukkere med årene.

Kontakt os