Gulvtæppe -Væg til væg tæpper
Gulvtæppe
Tæpper kan noget som ingen anden gulvbelægning kan, de skaber hygge, giver en lun overflade og skaber en lyddæmpende effekt i de rum, hvor de er lagt.
Hos KA Gulvservice har vi et stort udvalg af kvalitets tæpper, i mange forskellige former, farver, mønstre og kvaliteter.
Når et gulvtæppe vælges som gulvbelægning er det vigtigt at være bevidst om forventningerne til det nye tæppe. Hvilke egenskaber skal gulvtæppet have? Skal tæppet være blødt eller hårdt? I hvilket rum skal tæppet monteres? Hvordan skal slidstyrken og dermed kvaliteten være? Skal gulvtæppet være iøjnefaldende eller skal det være en mere neutral nuance? osv.
Et væld af muligheder
Der er enormt mange muligheder i gulvtæpper, både hvad angår pris, udtryk og funktion.
Hvis du fortæller om dine behov og hvilket udtryk du drømmer om, kan vi i fællesskab finde frem til en hensigtsmæssig løsning.
Materialer -Natur eller Syntetisk?
Materialerne, der anvendes til produktion af tæpper kan overordnet set inddeles i to grupper, naturmaterialer og syntetiske materialer, hver især med forskellige fordele og ulemper.
Naturmaterialer
Blandt naturmaterialerne er Uld et godt valg, hvis du gerne vil have et dejligt blødt og lunt tæppe. Et tæppe produceret af uld har en god evne til at rejse sig, når det eksempelvis er blevet mast af møbler og lignende. Men et uldtæppe er mindre slidstærkt end et syntetisk tæppe.
Et andet naturmateriale, som anvendes i produktion af Gulvtæpper, er Sisal. Sisal er plantefibre fra Agave Sisalana. Tæpper produceret af Sisal er meget slidstærke og kan med fordel anvendes på steder, hvor der er stort slid og færdsel. Desværre er gulvtæpper produceret af Sisal ikke bløde og lune som et uldtæppe.
Syntetiske materialer
De to mest udbredte syntetiske materialer til tæppeproduktion er polyamid og polypropylen.
Polyamidtæppets helt store fordel er den ekstrem høje slidstyrke. Disse tæpper er meget velegnet til brug i erhverv eksempelvis i kontorer eller butikker.
Fordelen ved et gulvtæppe fremstillet af polypropylen er, at det ikke absorberer væske og heller ikke angribes af bakterier. Det gør tæppet lettere at holde rent i forhold til andre typer tæpper. Ulempen ved de syntetiske materialer er, at de ikke er ligeså bløde og lune som f.eks. et uldtæppe.
Højere klasse – Højere slidstyrke
Slidstyrken på Gulvtæppe er vigtigt. Jo mere slid, trafik og snavs et tæppe skal kunne klare, des højere skal klassifikationen være.
Gulvtæpper inddeles i slidklasser. Grundlæggende vil tæpper til privat brug.
Grundlæggende gælder at jo højere klasse des større slidstyrke. Tæpper til private-hjem klassificeres i grupperne 21-23.
Gulvtæpper til Erhverv klassificeres i grupperne 31-33.
Tæpper med høj klassifikation kan uden problemer anvendes til privat brug, men anvendes et tæppe, der er klassificeret til privat brug erhvervsmæssigt, vil garantien ikke længere være gældende.
Det rette tæppe til det rette rum
Gulvtæpper kan med fordel bruges som gulvbelægning i langt de fleste af hjemmets rum, men ikke alle.
Tæpper må ikke anvendes i rum, hvor der er en risiko for at de jævnligt bliver våde så som i badeværelset, i et bryggers og i andre tilsvarende rum.
Af hygiejniske grunde bør gulvtæpper heller ikke lægges i et køkken, da et tæppe ikke kan vaskes og spildte madvarer derfor ikke kan fjernes på en hygiejnisk forsvarlig måde.
I resten at hjemmet kan gulvtæpper med fordel vælges. Vær dog opmærksom på hvilket slid tæppet skal kunne modstå i de enkelte rum.
Et tæppe lagt i et soveværelse vil sjældent blive slidt ret meget og tæppets slidstyrke er derfor ikke ret vigtig. Lægges tæppet i et værelset eller i en stue vil der være lidt mere slid. Dog ikke mere end langt de fleste tæpper kan klare.
Ønskes gulvtæppe som gulvbelægning i en gang, i gennemgangsrum eller på en trappe, skal der tages højde for at der vil være en del slid på gulvet, da det er steder med meget trafik. I disse rum vil det være værd at overveje et gulvtæppe med en højere klassifikation og bedre slidstyrke.
Ønskes gulvtæpper i et hjemmekontor skal det være et tæppe, der er egnet til kontorstole med rullehjul. Alternativet kan du vælge, at anvende en køreplade under kontorstolen.
Gulvtæppets udseende
Tæpper produceres overordnet set efter 2 fremstillingsmetoder – enten vævet eller tuftet.
Fladvævede tæpper
Disse tæpper har et mere rustikt udseende og et lavere komfortniveau end Tuftede tæpper.
Fladvævede tæpper er meget brugt i børneværelser og i gangarealer, samt som Erhvervstæpper i butikker og kontorer, hvor der er brug for stor slidstyrke.
Fladvævede tæpper fås til både boligen og til erhverv.
Tuftede tæpper
Tuftede tæpper kan bruges overalt i boligen, hvor man ønsker en blødere gulvbelægning. De har en større komfort end fladvævede tæpper og kan fås i mange forskellige kvaliteter og prislejer.
Uanset om man vælger et tuftet eller et fladvævet tæppe, vil man få et tæppe med lyddæmpende egenskaber, som kun kræver begrænset vedligehold og den daglige rengøring begrænses til støvsugning.